Området omkring Cómpeta danner en fin ramme for nogle skønne og udfordrende cykeloplevelser - Både på racercykel og på mountainbike, hvor den store naturpark Sierra de Tejeda er klar til at blive udforsket.

Rute-forslag:

Hvis man har hang til højdemetre, er der rigtigt gode muligheder. Eksempelvis vil en tur til kysten og retur byde på omkring 800 højdemetre - Og det er vel at mærke på 37 kilometer.

Man kan også tage en "smut-tur" på under 20 km., der indholder omkring 500 højdemetre.

På GPSies bliver der løbende lagt ruteforslag op - Klik på følgende link: http://www.gpsies.com/trackList.do og søg efter tracks af brugernavnet "Henrik-Competa" (husk at søg under Spanien). Herfra kan du evt. downloade ruteforslagene eller blot lade dig inspirere.

Der er også uploadet et enkelt forslag til en løbetur omkring Cómpeta.

Servicering af cykler:

I Nejra ved kysten ligger cykelforretningen "X-Bike", hvor der er god mulighed for både at få serviceret og leje cykler - Både racercykler og mountainbikes. Her er link til deres hjemmeside: https://www.xbikenerja.com/english/home/

Leje af mountainbikes i Cómpeta:

Hos Salamandra i Cómpeta er der mulighed for at leje fine mountainbikes for 10 euro om dagen (rabat ved leje i flere dage).

Salamandra arrangerer i øvrigt et bredt udvalg af oplevelser i området omkring Cómpeta - Eksempelvis mountainbike-, kajak- og vandreture. Læs mere på hjemmesiden https://www.malaga-aventura.es/?lang=en.